SAMLING - 2.-3. FEBRUAR PÅ KALØRGÅRDEN

 

Fredag d. 1. Feb., drog vi afsted til Fyn ! Josefine og Lorambo skulle deltage i samling for juniorer og ungryttere. Det lykkedes at komme afsted på et tidspunkt hvor der ikke var så voldsomt vejr. On natten havde det stormet voldsomt, så vi var naturligvis spændte på om vi kunne komme afsted. Men vi kom sikkert frem, og Lorambo blev installeret i en dejlig boks.

Kalørgården er et rigtigt dejligt sted, med særdeles gode faciliteter, og søde mennesker :)

Fredag aften blev Lorambo redet i hallen, og det tog han ganske afslappet. Henrik kørte videre til Holbæk med hestetraileren, for at hente

vores nye hoppe Kamilla. Broen var netop blevet åbnet for lette køretøjer, efter at ha' været lukket i flere timer.

Vi skulle overnatte på Hotel Vissenbjeg Storkro, så det drog vi ud for at finde. Og der manglede godt nok ingenting, et rigtig dejligt sted. !

Lørdag kl. 10 skulle Josefine ride træning, og det blev ved Hanne Vallentin. En meget positiv oplevelse :) Der blev b.l.a. arbejdet med travers og changementer over midten. Lorambo fik meget ros for sin skridt, både samlet og fri :)

Da alle ryttere var færdige med deres ridning, gik turen ud til AKTIV FORM, v / Per Gjeding. Per havde hele dagen været på Kalørgården, og set rytterne der. Så var det bare i træningstøjet og ud på gulvet, hvor samtlige muskelgrupper blev arbejdet igennem !!!

Rytterne var også inde på " briksen " , og fik deres egen træningsplan.

Og....så skulle der findes et sted hvor vi alle 18 kunne sidde til bords, og det var ikke nemt en Lørdag aften !

Men det lykkedes at finde et sted, " Kvægtorvet " hvor de indvilligede i at lave mad til os 18, bare vi ville bestille det samme :)

Menuen var en forret med grillet tun....og hovedretten kalveryg, med risottobombe og grillet aubergine ( dette er en meget forenklet forklaring af den meget fine sicilianske anretning vi fik serveret :) Halvdelen af pigerne havde stadig ridetøj på....lidt komisk, da vi spiste i " Den fine stue " !

Derefter gik turen ud til Kalørgården, hvor det var hestenes tur til at blive serviceret :) Og så var det hjem på hotellet, og samle energi til

næste dags ridning !

Søndag skulle rytterne ride program. Juniorerne skulle ride JRM. Inden programridningen skulle Jon hjælpe med opvarmningen.

Desværre blev Lorambo lidt opkørt, af at skulle rette tingene ind så mange gange i træk, at han var alt andet end koncentreret da Josefine skulle begynde sit program Men trods det , lykkedes det at levere et ganske fint program. Der var et kiks i en overgang, hvilket gav et 3 tal, og pirouetterne var ikke gode , gav 5 og 6. Til gengæld blev der givet 8 for fri trav, changement og middeltrav, og det blev til 66 %.

Det var ganske tilfredsstillende, omstændighederne taget i betragtning. Der blev givet 7 i gangarter og spændstighed.

Det var Hanne Vallentin og den nye holdleder Hans-Chr. Matthiesen der bedømte rytterne.

De andre juniorrytter der deltog i samlingen var : Camilla Orloff, Carina Nevermann og Rikke Bøllingtoft. Der deltog også 10 ungryttere.

Begge dage var der super fin frokost serveret for alle der var til stede.

Lone Falck der ejer Kalørgården, var ualmindelig gæstfri og overværede selv meget af ridningen :) En hyggelig stemning var der hele tiden !

Men alt har en ende , og Henrik ankom med traileren ca. 14.30. Så blev Lorambo læsset , og det gik hjemad mod det Nordjyske :)

 

 

Langager Stutteri & Hestepension | Ugiltvej 942, 9800 Hjørring  | Tlf.: 2888 7911 | info@langager-heste.dk